Hvor meget hastighed har jeg brug for?

Hvor meget hastighed har jeg brug for?

Hvad du bruger din internetforbindelse til, stiller forskellige krav til hastigheden. Her kan du læse lidt om kravene til gængse aktiviteter på nettet, der kræver en god forbindelse.

Streaming

Hvis du er fan af YouSee Tv-appen og glad for at se Netflix, så har du måske spekuleret på, hvilke krav det stiller til dit internet, når du streamer i høj billedkvalitet. 

På en enkelt enhed så kræver det minimum 5 megabit per sekund at se videoindhold i full HD (1080p). Hvis du får målt en hastighed, som er højere end dette, men at du stadig oplever, at billedet 'hakker', når du streamer, så kan det være et tegn på, at der er noget i vejen med selve enheden og ikke internetforbindelsen.

Gaming

Hastigheden er helt sikkert vigtig, hvis du vil have den optimale online spiloplevelse – men en endnu vigtigere faktor er din ping - også kaldet MS i spilverdenen. MS står for milisekunder, og det er den forsinkelse, du oplever, fra du trykker på en knap på tastaturet, og til du ser det på skærmen, og det rent faktisk hænder i spillet. Dvs. at hvis du spiller med en MS på 43, så er dine tryk og handlinger forsinket med 0,043 sekunder. 

Vi anbefaler altid, at du bruger kabel, når du spiller, fordi det giver dig en lavere MS end wi-fi.

Hvis du oplever, at du 'lagger' i et spil, men måler en tilpas lav ping, så tjek først, om du har samme problem i andre spil. Det kan nemlig godt hænge sammen med den server, du er tilsluttet spillet.

Hvis du er i tvivl om, hvilket behov for internethastighed du har i hjemmet, så kan du teste dit behov her.


TV | Radio | Internet | IP/mobil telefoni | Info kanal | Tekst-TV
Copyright © Lindved Fællesantenne